Kombiner paradisøer med adventure og smuk natur

Asien

Sri Lanka & Maldiverne

28 dage / juni til april

Rejsen kombinerer adventure, dyreliv og kultur med dykning, sol og strand. På Sri Lanka nyder I udsigten fra Sigiriya Rock, surfer, oplever elefanter og besøger templer. I højlandet skal nyde udsigten fra en af verdens smukkeste togruter, I skal plukke te og rafte ned ad den vilde flod. Rejsen fortsætter til Maldiverne, som er drømmedestination for dig, der elsker smukke strande og livet under havoverfladen. I tager dykkercertifikat, besøger små palmeøer, spiller beachvolley og besøger et af Maldivernes fine resorts.


Mødested: Negombo, Sri Lanka


Book rejse
Fra
DKK 22.990





Maldivernes smukke strande
Maldivernes smukke strande 
Canyoning i små vandfald
Canyoning i små vandfald 
Klar til dyk på Maldiverne
Klar til dyk på Maldiverne  
Elephant Transit Home
Elephant Transit Home  
Besøg i teplantage
Besøg i teplantage  
Udsigt fra Pidurangala Rock
Udsigt fra Pidurangala Rock 
Lær at surfe
Lær at surfe 
Elefantsafari i Minneriya
Elefantsafari i Minneriya 
Nine Arch Bridge
Nine Arch Bridge 
Jetski på Maldiverne
Jetski på Maldiverne 
Fra toppen af Adams Peak
Fra toppen af Adams Peak 
Masser af vandsport
Masser af vandsport 
Skolebesøg
Skolebesøg  
Sejltur til sandbanke
Sejltur til sandbanke  
Fodbold med de lokale piger
Fodbold med de lokale piger 
Delfinspotting
Delfinspotting 
Prøv en traditionel sari
Prøv en traditionel sari 
Smukke koralrev
Smukke koralrev 



Program for rejsen

Få et overblik over hvad det er du skal opleve på din rejse.

Dag 1

Rejsen starter på Sri Lanka. Jeres guide byder jer velkommen med blomsterkranse.

Dag 2

Transfer til Dambulla. Oplev Sri Lankas vilde elefanter fra jeeps i Minneriya Nationalpark. (M)

Dag 3

Bestig 1.202 trin til toppen af klippefortet Sigiriya. Nyd den vildeste udsigt fra toppen. Sidst på dagen går I til toppen af Pidurangala Rock og ser solen gå ned over Sigiriya og landskabet. (M)

Dag 4

Besøg en landsby i det smukke landskab og smag et srilankansk måltid. (M,F)

Dag 5

Transfer til Kandy. Besøg det hellige tempel Temple of the Tooth og oplev et srilankansk danseshow. (M,A) 

Dag 6

Skolebesøg eller yoga. Besøg butikker og værksteder. Prøv en traditionel sari og shop efter silke, krydderier og smykker. (M,A)

Dag 7

Transfer til bjergrige Kithulgala. Besøg en tefabrik undervejs. River rafting på den brusende flod. Nyd det flotte landskab langs floden. (M,A)

Dag 8

Canyoning i små vandfald. Til midnat kan I vælge at bestige det hellige bjerg Adams Peak. (M,A)

Dag 9

Deltag i te plukning i det smukke grønne te plantager. (M,A)

Dag 10

Togtur gennem det smukke landskab. Om aftenen kan I hygge jer på en af byens mange hyggelige caféer. (M) 

Dag 11

Trekkingtur til Ella Gap. Nyd udsigten til det bjergrige landskab. Gå over den 30 meter høje Nine Arch Bridge. (M)

Dag 12

Besøg de små elefantunger i Udawalawe Elephant Transfer Home. (M)

Dag 13

Transfer til kystbyen Hikkaduwa eller Arugam Bay. Nyd de lækre palmestrande og snup en drink på en strandbar. (M)

Dag 14

Surflektion. Resten af dagen fri til at nyde poolen, stranden eller spille beach volley. (M)

Dag 15

Surflektion. Resten af dagen fri til at nyde stranden. (M)

Dag 16

Transfer til Negombo. (M)

 Dag 17

Fly til Maldiverne. Speedbåd til jeres lokale ø og velkomstmiddag.(M,A)

Dag 18

Rundtur på øen og briefing om dykning. (M,F,A)

Dag 19

Open Water dykkercertifikat. Sejltur og fisketur ved solnedgang. (M,F,A)

Dag 20

Open Water dykkercertifikat. Strandtid og hygge på jeres guesthouse. (M,F,A)

Dag 21

Open Water dykkercertifikat. Gå på opdagelse på den lille ø eller nyd stranden. (M,F,A)

Dag 22

Open Water dykkercertifikat. Snorkeltur til ef af de mange smukke koralrev. (M,F,A)

Dag 23

Sejltur til bountyø eller sandbanke. Nyd dagen på de smukke strande. (M,F,A)

Dag 24

Advanced Open Water, fun dives eller stranddag. (M,F,A)

Dag 25

Advanced Open Water, fun dives eller stranddag. (M,F,A)

Dag 26

I sejler til luksusresortet hvor I bliver budt velkommen på traditionelvis. I kan nyde poolen, de farverige drinks, snacks og den overdådige frokostbuffet. (M,F,A)

Dag 27

Afskedsfest med traditionelt trommeshow. (M,F,A)

Dag 28

Farvel til jeres nye venner på Maldiverne. Speedbåd til lufthavnsøen. (M)

*Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).


Ønsker du at fortsætte din rejse?
Se muligheder under "Kan kombineres" nedenfor



Rundrejse uge 1: Elefantsafari, Sigiriya Rock, Kandy, templer og shopping

I bliver budt velkommen på srilankansk manér af jeres lokale guide, som kører jer til jeres første hotel. Efter en god nats søvn rejser I til Dambulla, hvor der venter en masse spændende oplevelser. Første dag i Dambulla skal I på elefantsafari i Minneriya Nationalpark. Her kører I rundt i en jeep og oplever de enorme dyr helt tæt på. I skal udfordres med de mange trapper op til toppen af det imponerende 200 meter høje klippefort, Sigiriya Rock, hvorfra der er den flotteste udsigt ud over området. Der er en helt speciel stemning, når man på vej op går forbi slangetæmmere, malerier af smukke ungmøer og de flotte løvepoter. Senere besøger i en lokal landsby og I smager på de lokale specialiteter. Dagen afsluttes med et skolebesøg eller en yoga lektion.  

Vil I have mere adventure, er der også mulighed for at svæve over landskabet i en varmluftsballon, hvis vejret og sæsonen tillader det. Rejsen fortsætter til den smukke by Kandy, der er hovedstad i den centrale provins og er på UNESCO´s verdensarvsliste. Her er rig mulighed for at få en masse kulturelle oplevelser, og få shoppet en masse souvenirs. I besøger Temple of the Tooth, hvor Buddhas tand siges at være, og oplever et srilankansk danseshow. Næste dag står på shopping. I besøger et lokal marked og har tid til at købe nogle af de mange lækre ting, som Sri Lanka har at byde på: silke, batik, træmasker, Buddha figurer, krydderier, te og meget mere. I fortsætter eventyret ind i den frodige jungle, hvor I skal bo i den lille by Kithulgala. På vejen besøger i en tefabrik og lærer om produktionen.  

Rundrejse uge 2: River rafting, teplantager, trekking, babyelefanter og surfing

Nu skal der adrenalin i kroppen, når I skal river rafte ned ad floden inde i regnskoven. I klarer jer gennem de forskellige rapids og når i mål med en fed oplevelse i bagagen. Oplevelserne fortsætter med et besøg på en temark ved hotellet, hvori sammen med de farvestrålende tedamer kommer ud blandt teplanterne og hjælper dem med at plukke de grønne blade. Teproduktion er noget af det, Sri Lanka er særligt kendt for. I fortsætter rejsen ad den smukke og frodige togrute til backpackerbyen Ella. Her skal I trekke i bjergene til Ella Gap, hvor der venter en fantastisk udsigt. Eftermiddagen og aftenen kan I bruge på de mange hyggelige caféer, hvor man kan komme i snak med rejsende fra hele verden.

I besøger Elephant Transit Home, som er beliggende i et lille hjørne af Uda Walawe Nationalparken. Her kan elefantbørn op til 5 års alderen få en flaske mælk to gange om dagen. Elefanterne går frit rundt i nationalparken og er vilde. I kommer til at opleve fodringen på afstand, så elefantbørnene ikke vænner sig til mennesker. Sidste stop i Sri Lanka er enten Hikkaduwa eller Arugam Bay afhængig af sæsonen. Her skal I have surfundervisning og prøve kræfter med nogle af verdens bedste bølger. I møder surfere fra hele verden og har tid til at hænge ud med en enkelt øl efter to efter en dag i bølgerne. 

Rundrejse uge 3 & 4: Maldiverne, koralrev, dykkercertifikat og luksusresort

I nyder de sidste dage på Sri Lanka, inden I flyver mod Maldivernes hvide sandstrande. I lander i Malé, som er hovedstaden i det lille land Maldiverne. Herfra sejler I ca. 30-45 min til en lille beboet Maldivisk ø. Maldiverne består af cirka 1200 øer, hvoraf de 200 er beboede. I skal bo på en af disse beboede øer. En ø med små guesthouses, workshops og farverige lokale huse. Her er sand i gaderne, ingen biler og ingen larm. Dog er der et par luksusresorts meget tæt på, så der kan komme et par turister forbi. Jeres guesthouse ligger tæt ved havet. Der er en fælles stue med tv og et loungeområde. Maldiverne er et af verdens bedste områder at dykke og snorkle i. Overalt mellem korallerne svømmer de mange farverige fisk. Hvis man er heldig, kan turen blive beriget med synet af en havskildpadde, en kæmpe djævlerokke eller en blæksprutte.

Den første uge går med at tage dykkercertifikat. Har du allerede dykkercertifkat, kan du tilkøbe en vandsportspakke med parasailing, jetski, kajak og en snorkeltur med rokker eller hajer. I bader og snorkler i Det Indiske Ocean, slapper af på stranden og spiller beachvolley. I skal på tur til en lille ø eller en sandbanke. Der er alkoholforbud på de lokale øer, men I skal besøge et af de flotte resorts eller på sejltur, hvor I kan nyde nogle kolde drinks. Tidlig morgen sejler I med speedbåd retur til lufthavnsøen. Har I lidt ekstra tid inden jeres hjemrejse, kan I på egen hånd besøge hovedøen Malé, som er en af verdens tættest befolkede øer. I kan besøge fiskemarkedet og se de kæmpe store tunfisk og opleve fiskerbådene komme ind med deres fangst. Solbrune og med bagagen fyldt af oplevelser og nye venner rejser I tilbage til Danmark eller videre ud i verden.

Vi har set alt fra store te plantager og bjerge til smukke hvide sandstrande. Vi kom også helt tæt på de lokale som er utrolig venlige og gæstfrie.
- Katrine


 

Hvad er inkluderet - Sri Lanka & Maldiverne

  • Indkvartering alle nætter
  • 14 nætter på hotel med pool
  • 2 nætter på hotel
  • 11 nætter på guesthouse
  • 27 x morgenmad
  • 11 x frokost
  • 16 x aftensmad
  • Velkomst med blomsterkranse på Sri Lanka
  • White Water Rafting
  • Canyoning i små vandfald
  • Besøg en tefabrik i det frodige højland
  • Se hulemalerierne ved Sigiriya
  • Oplev livet i en srilankansk landsby
  • Gåtur mellem landsbyer og smukke rismarker 
  • Besøg skrædder og prøv en traditionel sari

 

  • Bestig 1.202 trin til toppen af klippefortet Sigiriya
  • Nyd udsigten til klippefortet Sigiriya fra Pidurangala Rock
  • Elefantsafari Minneriya Nationalpark
  • Skolebesøg eller yoga-lektion
  • Besøg en teplantage og mød teplukkerne
  • Oplev smukke bjerge og vandfald
  • Trekkingtur til Ella Gap
  • Se den berømte bro Nine Arch Bridge
  • Nyd de smukke strande ved Hikkaduwa
  • 2 surflektioner inkl. lån af surfbræt
  • Oplev buddhistiske ofringer ved templerne
  • Besøg ædelstensmuseum
  • Shop efter souvenirs som krydderier, silke og smykker

 

  • Oplev elefantungerne på Elephant Transit Home Uda Walawe
  • Oplev den berømte Ella togtur
  • Besøg og rundvisning i Temple of the Tooth
  • Traditionelt danseshow
  • Entré til nationalparker
  • Entré til templer
  • Te, kaffe og vand på guesthouse
  • PADI open water- eller advanced-dykkercertifikat (SSI istf. PADI fra 1/3-25)
  • Lån af udstyr til dykning
  • Sejlture til dykkersteder
  • Teoretisk undervisning og eksamination til dykkerkurset
  • Snorkling ved smukke koralrev
  • Lån af snorkeludstyr
     

 

  • Frokost og drinks på luksusresort
  • Sejltur til og fra luksusresort
  • BBQ-middag på stranden
  • Lokalt trommeband og dans
  • Stand up paddle
  • Oplev livet og kulturen på en maldivisk lokal ø
  • Sejltur til bountyø eller sandbanke
  • Sejltur med snorkling og med mulighed for delfinspotting
  • Fodboldkamp eller beachvolley mod de lokale
  • Sejltur og oplevelser på en nærliggende ø f.eks. Thulusdhoo Island
  • Beachvolley på stranden
  • Fisketur og solnedgang fra båd
  • Rundvisning på den lokale ø
  • Gruppetransport fra og til lufthavnsøen med speedbåd 

 


 

Altid inkluderet

  • Alle overnatninger
  • Lufthavnstransfer ved ankomst (hvis du rejser med gruppen)
  • Transport på rejsemål
  • Professionelle lokale guider
  • Lufthavnstransfer ved afrejse (hvis du rejser med gruppen)

 

  • 24-timers nødtelefon
  • Online rejsemøde med din rejsekonsulent
  • 12,5 % rabat på rejseudstyr (Backpackerlife)
  • 15 % rabat på vacciner (Sikkerrejse)

 

  • Rådgivning om bestilling af flybilletter
  • Facebook-gruppe med dine medrejsende
  • Råd og vejledning hvis du rejser på egen hånd
  • Rejsebevis

 

  • Program, pakkeliste og deltagerliste for grupperejsen
  • Donation af 10 træer til trees.org
  • Bidrag til rejsegarantifonden - reg. nr. 1875

 

 


 

Ikke inkluderet

  • Flybillet til Colombo og retur fra Male, samt enkeltbillet mellem Sri Lanka og Maldiverne (flyforslag fremsendes)

 

  • Måltider udover nævnte samt drikkepenge
  • Visum og vaccinationer
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

 

 


 *Bemærk: videomaterialet er til inspiration. Ikke alle viste aktiviteter er inkluderet i rejsens pris.

Tider & priser

Se ankomstdato, hjemrejsedato og prisen på din drømmerejse.

Hvornår vil du rejse?
Rejselængde?
Hvor vil du rejse til?
Filtrér efter

Visning:

Godt at vide før rejsen

Fly, transfer & mødested

Fly

Ankomst: Bandaranaike Internationale Lufthavn (Colombo lufthavn, CMB).

Afrejse: Ibrahim Nasir Internationale Lufthavn (Male lufthavn, MLE).

Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.

Transfer

Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til Negombo, det tager ca. 30 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.

Mødested

Hotel i Negombo. Adresse får du før afrejse.

 

Indkvartering

14 nætter på hotel med pool
2 nætter på hotel
11 nætter på guesthouse
Du bor i delt dobbeltværelse eller flersengsværelse.

Overnatning på Maldiverne er på en lokal ø i det man kalder et ”guesthouse”. Et guesthouse er et stort hus med mange værelser. Typisk er der et stort udendørs spiseområde samt en stue eller lounge område. Der er ikke pool på øen.

Mad & drikke

Morgenmaden på Sri Lanka vil typisk bestå af nogle af disse ting: toast, frugt, æg, juice og te/kaffe - nogle gange også cereal eller pandekager. Ofte vil der også være nogle lokale retter, eksempelvis Kiribath. Frokost og aftensmad vil være et mix af lokale og internationale retter. Nogle steder serveret som buffet, andre steder à la carte.

Da man bor samme sted under hele opholdet på Maldiverne, vil maden skifte de enkelte dage og bl.a. bestå af. Morgenmad: Æg, frugt, juice, kaffe/te, Mas Hunni (tun med revet kokosnød), toast pandekager. Frokost: ris, kylling med diverse tilbehør, fisk, grøntsager, salater. Aftensmad: Pasta, spaghetti, nudler, supper, pizza, fisk, brød, diverse desserter.

Maden på Sri Lanka er helt grundlæggende baseret på "Rice and Curry", hvilket nærmest er blevet synonym med mad generelt.  Ris er langt den vigtigste ingrediens, og der dyrkes stadig 15 forskellige typer på øen. Hertil serveres en curry, som fås i mange varianter. Det kan både være kylling, fisk eller ged og med Sri Lankas store udvalg af krydderier, er der nærmest et uendeligt antal varianter. Hertil serveres en række små retter som tilbehør, typisk grøntsager tilberedt på forskellig vis. En anden vigtig ingrediens er kokosnød, der både bruges i madlavning og som forfriskende snack langs landevejene. "Short eats" er den lokale betegnelse for snacks - her er udvalget også stort. Snyd heller ikke dig selv for Kiribath, ris i kokosmælk, der er en udbredt morgenmad. Skyl det hele ned med en lokal Lion beer. Husk at smage den lokale te og måske også en cocktail på Arrack (lokal whiskey).

Maldivisk mad er et mix af arabiske, indiske, srilankanske og orientale smage, og de er ikke bange for at bruge krydderier. Det betyder, at maden godt kan være stærk efter danske standarder, men den tilbydes også i en mildere udgave. Hovedingrediensen er fisk, og diverse eksotiske frugter (ananas, mango, kokosnødder), der altid har været dyrket på øerne. Midt på øen findes ofte en køkkenhave, hvor der dyrkes diverse krydderier og grøntsager. 

Vacciner

Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/ Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk

Visum

Sri Lanka: Der skal søges om og betales for visum (ETA) inden afrejse. Visum er gældende i 30 dage og koster ca 50USD. Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse og have 2 blanke sider.

Maldiverne: 30 dages visum fås ved ankomst. Pas skal være gyldigt 1 måned fra indrejse. Du kan blive bedt om at dokumentere billet til hjemrejse eller videre rejse ud af landet samt hotelreservation. Du skal udfylde en "Traveller Health Declaration" 48 timer inden ankomst.

Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.

 

Forsikringer

Rejseforsikring og afbestillingsforsikring  

Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.

Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.

Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser

Pakkeliste

BAGAGE

Kuffert eller rygsæk

Du bestemmer selv, om du vil rejse med rygsæk eller kuffert. Rygsæk kan dog være mere praktisk på denne tur, eller hvis du rejser videre på egen hånd efter din grupperejse. Læs mere om valg af rygsæk her.
Størrelsen på din rygsæk skal være mellem 50-75 liter. Vælger du kuffert, bør du være opmærksom på, at du kan komme til at løfte den steder, hvor den ikke kan rulle. 

Håndbagage

Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.

 

NEED TO HAVE

Tøj & Sko:

  • T-shirts (ca. 6-8 stk)
  • Langærmede trøjer (ca. 1-3 stk.)
  • Bukser (ca. 1-3 par)
  • Shorts (ca. 2-5 par)
  • Undertøj (ca. 10-15 stk.)
  • Badetøj
  • Regnjakke/regnslag
  • Sportstøj til aktiviteter
  • Behageligt fodtøj - sneakers og sandaler 
  • Det kan være en fordel at have 2 par lukkede sko med, da de ene par kan blive våde f.eks. efter River Rafting 

Du skal pakke samme mængde tøj, du normalt vil bruge på ca. 2 uger. Der er mulighed for at vaske tøj undervejs. Typisk betaler man per kilo eller per vask.
Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.

Personlig pleje:

  • Toiletsager – eksempelvis tandbørste, tandpasta, shampoo, deodorant, etc.
  • Solcreme – høj faktor
  • Lidt førstehjælp – eksempelvis plaster, diverse håndkøbsmedicin, etc.

Vigtige dokumenter:

  • Pas
  • Valuta
  • Kreditkort

Diverse:

  • Håndklæde (1 stk., gerne strandhåndklæde)
  • Multiadapter - den engelske version 
  • Lille hængelås 
  • Cargo bag – til din rygsæk under flytransport

NICE TO HAVE

  • Træningstøj
  • Lidt festtøj
  • Klipklappere
  • Pude/nakkestøtte, evt. oppustelig
  • Ørepropper
  • Vaskepulver - til håndvask af tøj
  • Forlængerledning/stikdåse
  • Drybag – til at holde værdigenstande tørre ved vandaktiviteter
  • Underholdning – bog, blade, musik, lydbog, et spil kort, etc.
  • Kamera
  • Powerbank
  • Evt. strandsko, når man bader på stranden (for at undgå at skære sig på koraller på Maldiverne) 
  • Genanvendelig drikkedunk 

Gode tips:

  • Husk at gemme en kopi af dit pas inden du rejser, evt. i din mail indbakke
  • Medbringer du kamera, så husk oplader samt ekstra memorykort/USB til backup af billeder
  • Mange ting kan også købes på rejsemålet, f.eks. myggespray.

Særligt til denne rejse:

  • Man må ikke have bar mave i de lokale gader (fx. crop top) på Maldiverne 
  • Solcreme til hele rejsen - gerne marine safe
  • Tøj til dykning – lange eller korte tights (ikke hotpants), og lang- eller kortærmet t-shirt (gerne i lycra stof).
  • Evt. en sarong/tørklæde til at dække skuldre i templerne
  • Varmt tøj til bestigning af Adams Peak (ikke indkluderet), det er koldt på toppen. Tag en tør trøje med op, så du kan skifte til noget tørt
  • Det er ikke altid muligt at købe tamponer på Maldiverne

Vil du have mere adventure?

Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.

  • Flying Ravana Mega Zipline i Ella fra ca. 32 USD
  • Yoga lektion 90 min fra ca. 25 USD
  • Hot air ballon (november til april) fra ca. 250 USD 
  • Whale watching (november til april) fra ca. 60 USD
  • Advanced Open Water fra ca. 440 USD
  • Fun dives fra ca. 65 USD
  • Wakeboard fra ca. 55 USD
  • Jetski fra ca. 32 USD
  • Parasailing fra ca. 70 USD
  • Kajak fra ca. 70 USD
  • Snorkeltur med rokker eller hajer fra ca. 70 USD
  • Vandski fra ca. 55 USD
  • Fun tubing 30 min. fra ca. 30 USD
  • Night Adventure Dive fra ca. 75 USD
  • Vandsportspakke (parasailing, jetski, snorkeltur & kajak) fra ca. 250 USD
  • Frokost på lille ø med hummer og et glas vin fra ca. 75 USD

Disse aktiviteter udbydes ikke af AdventureDK, hvorfor AdventureDK ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.

Specielt for denne rejse

Dykning

Hvis du har Open Water dykkercertifikat i forvejen, kan du bytte til Advanced mod en egenbetaling på USD65 eller 6 fundives uden egenbetaling. Obs. Advanced og Fun dives er i uge 2 og ikke samtidig med Open Water i uge 1.

Open Water dykkercertifikat kan fravælges mod kr. 1.000 i rabat. Efter påbegyndt rejse, ydes der ikke rabat. Afbrydes dykkerkurset ydes der ikke rabat eller refusion. 

Helbredserklæring til dykning skal udfyldes inden afrejse og medbringes på rejsen. N.B. du skal kun have underskrift og stempel fra din læge, såfremt du kan svare ja til nogle af spørgsmålene på helbredserklæringen.

Alkohol

Alkohol må hverken drikkes eller sælges på lokale øer. Medbring ikke alkohol, da det vil blive konfiskeret i lufthavnen.  

Påklædning

På Maldiverne må man af respekt for lokalbefolkningen ikke have bar mave i de lokale gader (fx. crop top). Der er en bikini beach på øen, hvor man må ligge i bikini/badeshorts.

Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.

Kombinér din rejse med flere rejser

Hvis du ønsker en længere rejse end 2-8 uger med Adventuredk, har vi gjort det let for dig at kombinere flere ture.

Tjek vores rejsekalender og se, hvilke rejser der kan kombineres - kombinationsmulighederne kan ses under hver destination i kalenderen og nederst under "tider og priser" på hver enkelt rejse.

Vælger du at kombinere, sender Adventuredk et forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen, så du får mulighed for at flyve direkte videre mellem rejserne.

Hvis der er dage på egen hånd mellem rejserne, står vi altid klar til at hjælpe og rådgive dig i forhold til overnatning, seværdigheder og transport med videre.

Kan du mod forventning ikke finde en kombination som passer dig, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os på info@adventuredk.dk

Log ind på din
rejse

Du har adgang til din rejse profil, når du har booket en rejse hos Adventuredk.
Her finder du praktiske informationer samt din blog.
Du kan logge ind via Facebook, hvis du har anvendt samme e-mail ved booking.

Glemt dit
password

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Se Privatlivs- og Cookiepolitik
Kun nødvendige
Acceptér alle
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

CookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 1 måned

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Chat

__zlcmid - 1 år

Bruges af Zopim chatten til at identificere den besøgende på tværs af sider under en chat-session.

zte# - Slettes når browseren lukkes

Gemmer et Zopim Live Chat ID der genkender en enhed fra besøg til besøg og i løbet af en chat session.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.