Adventuredk's grupperejser er for unge i alderen 18-39 år. Mange rejser i deres sabbatår eller som en pause fra studie eller arbejde.
Vores grupper er inddelt i aldersgrupperne 18-24 år, 23-30 år og 28-39 år.
Hvor mange er der i grupperne?
I rejser ca. 6 - 28 unge sammen i en gruppe. Adventuredk tilpasser antallet af deltagere til hvert enkelt rejsemål. På langt de fleste rejser vil der være 12-20 rejsende i gruppen.
Hvordan er fordelingen mellem drenge og piger?
Ofte er der et flertal af piger på rejsen, men det varierer meget. På de rejser med en del adventure, vil der ofte være mange drenge. Skriv til os, hvis du vil høre fordelingen på en bestemt afgang.
Hvor længe varer rejserne?
Vores rejser varer fra 2 til 8 uger, og du kan kombinere flere af vores rejser. Det betyder, at du f.eks. kan rejse til Sri Lanka & Maldiverne og bagefter fortsætte på rejsen til f.eks. Laos, Vietnam, Cambodja & Thailand. Se de mange muligheder i rejsekalenderen. Mange bruger også grupperejsen som en start på en længere backpackertur.
Hvor kan jeg rejse hen?
Vi har grupperejser for unge til hele verden: Asien, Afrika, Australien, Nord & Mellemamerika & Sydamerika.
Se alle lande under rejsemål.
Hvordan foregår en rejse med Adventuredk?
Adventuredk arrangerer grupperejser for unge. Du tilmelder dig en rejse og rejser i en gruppe med andre rejselystne unge. Vi rådgiver dig angående flybilletter, forsikring og de praktiske ting. Når du rejser med Adventuredk, skal du ikke tænke på, hvem du skal rejse med, hvor du skal overnatter undervejs, eller hvordan du kommer rundt. Det sørger vi for, så du kan nyde rejsen, opleve og udvikle dig.
Kan jeg kombinere rejserne?
Ja, du har mulighed for at kombinere to eller flere rejser, så du oplever flere lande. Du kan se oplagte kombinationsmuligheder under hver rejse i rejsekalenderen. Du kan også skrive til info@adventuredk.dk eller ring til os, hvis du har spørgsmål.
Hvornår kan jeg komme afsted?
Adventuredk har mere end 350 afgange årligt, så du kan rejse hele året rundt. Du rejser i en gruppe med andre unge, der gerne vil opleve. Du kan rejse inden eller efter grupperejsen på egen hånd. På den måde kan du lave grupperejsen til en del af en længere rejse. Vi rådgiver dig angående flybilletter til hele din rejse.
Hvilke fordele er der ved at rejse i en gruppe?
Fællesskab, nye venskaber og sikkerhed er blot nogle af de mange fordele ved en grupperejse for unge.
Når du rejser med os, skal du ikke bekymre dig om, hvor du skal bo undervejs, hvem du skal rejse med, og hvordan du kommer rundt.
Vi sørger for din sikkerhed undervejs, så du kan føle dig tryg hele vejen. I fritiden er der altid nogen at dele oplevelserne med, og vil du rejse videre efter programmet, er der ofte én eller flere fra gruppen, der er med på idéen!
Efter rejsen har du din gruppe at dele de mange minder med. Mange ser hinanden efter hjemkomst, og en grupperejse giver venner for livet!
Hvad skal jeg have med på rejsen?
Ved tilmelding får du en detaljeret pakkeliste til din rejse. Du skal pakke som til en backpackerrejse. Adventuredk har rabataftale med Backpackerlife .
Møder jeg mine kommende rejsekammerater inden afrejse?
Du får automatisk en invitation til en gruppe på Facebook for netop din gruppe, så I kan lære hinanden lidt at kende inden afrejse.
Kan jeg rejse sammen med min ven/veninde/kæreste?
Du kan sagtens rejse sammen med en ven/veninde eller kæreste, men størstedelen rejser på egen hånd.
Rejser mange alene uden at kende nogen i gruppen?
Størstedelen rejser selv, men I finder hurtigt sammen og lærer hinanden at kende i gruppen. Når du rejser selv, møder du helt nye mennesker og får nye venner.
Stilles der krav til de rejsende?
Der stilles ingen krav til din erfaring, så alle med eventyrlyst kan være med! På enkelte rejser stilles der dog krav om god fysik. Derudover skal du aldermæssigt være i vores målgruppe 18-39 år.
Hvad med sikkerheden i landet?
Vi holder os til Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Se rejsevejledninger på www.um.dk. Skulle der opstå problemer på et af vores rejsemål, vil du få tilbudt en anden rejse eller at få pengene retur. Din sikkerhed er det vigtigste. Adventuredk kan lukke rejsemål pga. sikkerheden.
Er der en dansk rejseleder med?
Adventuredk samarbejder med lokale, professionelle rejsearrangører. Vi bruger vores lokale, engelsktalende guider, som har indgående kendskab til landet og vores rejseform.
Hvornår kan jeg senest melde mig til?
Vi har et begrænset antal pladser på hver rejse, så tilmeld dig i god tid. De fleste tilmelder sig 4-8 mdr. før afrejse. Er der plads på holdet er seneste tilmelding ca. 1-6 uger før afrejse.
Går du og overvejer en rejse? Reserver en plads på en rejse. Skriv til info@adventuredk.dk, så holder vi en plads til dig. Det er gratis og uforpligtende.
Hvordan får jeg en flybillet?
Når Adventuredk giver grønt lys, kan du booke din flybillet. Du kan se ankomst- og afrejselufthavn på den enkelte rejse. Vi står klar med rådgivning omkring booking af din flybillet.
Adventuredk sender et forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Du bestemmer selv, om du booker din flybillet via Rejsechefen, direkte på flyselskabets hjemmeside eller hos en anden udbyder. Vi anbefaler de store og anerkendte flyselskaber som Emirates, Turkish Airlines, Qatar Airways, Singapore Airlines, KLM, AirFrance, Lufthansa, Air New Zealand, Delta Airlines m.m.
Kan jeg rejse videre efter grupperejsen?
Der er rigtig mange, som rejser videre efter grupperejsen. Ofte finder man sammen et par stykker i gruppen og planlægger at rejse videre som backpackere. Rejsechefen.dk kan lave tilbud på hele din flyrejse.
Hvad med forsikring?
Sørg for at være godt dækket på rejsen. Adventuredk kan hjælpe dig med en Gouda enkeltrejseforsikring eller årsrejseforsikring, der dækker aktiviteterne på din rejse. Har du selv en rejseforsikring, kan du fravælge Gouda.
Hvad med visum?
Vi hjælper dig mht. rådgivning om visum. På nogle rejsemål søger vi visum for dig. Se mere info under "Min rejse".
Hvilke vacciner skal jeg have?
Når du rejser med Adventuredk får du 15% rabat på vacciner hos www.sikkerrejse.dk. Du kan finde relevant information om både vaccinationer og sundhed generelt i forbindelse med udlandsrejse på Danske Lægers Vaccinationsservices hjemmeside www.sikkerrejse.dk. Her kan du også booke tid til vaccination i hele landet. Vær i god tid, og book senest 30 dage før afrejse. Husk også at Sygesikring Danmark giver tilskud til vacciner.
Hvad sker der, hvis jeg bliver syg under rejsen?
Bliver du syg, skal du kontakte din rejseforsikring. De har en 24 timers nødtelefon, hvor du altid kan få hjælp. Du kan også altid kontakte Adventuredk, hvis du mangler råd og vejledning.
Kan jeg bruge grupperejsen til min uddannelse?
Et udlandsophold kan være relevant, når man søger ind på videregående uddannelser på kvote 2.
Vi tilbyder derfor at lave et bevis på dit ophold, som du kan vedhæfte i din kvote 2 ansøgning.
Ring til uddannelsesstedet og forhør dig nærmere om regler og krav til, om det kan tælle i din vurdering om optagelse.
Vores rejser giver dig en god ballast og livserfaring, der altid kan bruges, hvad enten det gælder uddannelse eller arbejde.
Kan jeg kontakte Adventuredk i en akut situation?
Får du brug for akut råd og vejledning på rejsen, har vi en nødtelefon hvor du kan kontakte din guide. Telefonen er kun til akutte henvendelser og til brug uden for vores åbningstider. Du får oplyst telefonnummeret før afrejse.
Hvordan får jeg mere at vide om Adventuredk's grupperejser for unge?
Du er altid velkommen til at deltage i et gratis rejseforedrag, hvor vi fortæller nærmere om vores rejser.
Du er også meget velkommen til at ringe eller skrive til os.
Bestil vores rejsekatalog og bliv inspireret på Facebook og Instagram.
Hvornår skal jeg betale?
Rejsen skal betales 8 uger før afrejse. Ved senere tilmelding betales indenfor 2 dage. Betaling af rejsen kan udelukkende ske via FI kort. Der modtages ikke kreditkort. Betalingsdetaljer og frist vil fremgå af fakturaen.
Har du flere spørgsmål?
Skriv til info@adventuredk.dk, ring på telefon 97 21 68 00 eller besøg os på kontoret - Banegårdpladsen 6C, 1. sal i Herning.