Rejs fra små landsbyer
til vibrerende storbyer

Asien

Laos, Vietnam, Cambodja & Thailand

28 dage / oktober til august

På grupperejsen oplever I det bedste fra Asiens farverige verden. I ser Angkor Wat, Phnom Penh og Killing Fields i Cambodja, inden I rejser videre til det livlige Vietnam. Her besøger I landsbyer, markeder, Chu Chi-tunnellerne, og I sejler i kurvebåde. I shopper i den hyggelige by Hoi An og sejler i den berømte bugt, Halong Bay. I Laos zipliner I gennem junglen, sejler i kajak og bader i smukke vandfald. Rejsen slutter i Thailands hektiske hovedstad, Bangkok. 

 


Mødested: Bangkok, Thailand


Book rejse
Fra
DKK 23.990





Angkor Wat i Cambodja
Angkor Wat i Cambodja 
Rickshaw cykel i Vietnam
Rickshaw cykel i Vietnam 
Luftballon i Laos
Luftballon i Laos 
Landsbybesøg i Laos
Landsbybesøg i Laos 
Sejltur i kurvebåde
Sejltur i kurvebåde 
Hoi An Vietnam
Hoi An Vietnam 
Besøg landsbyer ved Hoi An
Besøg landsbyer ved Hoi An 
På krigsmuseum i Saigon
På krigsmuseum i Saigon 
Red bridge Hanoi
Red bridge Hanoi 
Zipline i Laos
Zipline i Laos 
Tempelbesøg i Hanoi
Tempelbesøg i Hanoi 
Halong bugten
Halong bugten 
Sejltur på Tonle Sap floden
Sejltur på Tonle Sap floden 
Kuang Si-vandfaldet i Laos
Kuang Si-vandfaldet i Laos 
Buddhistisk velsignelse
Buddhistisk velsignelse 
Templer i Laos
Templer i Laos 
Bådtur og drinks i Cambodja
Bådtur og drinks i Cambodja 
Train street i Hanoi
Train street i Hanoi 



Program for rejsen

Få et overblik over hvad det er du skal opleve på din rejse.

Dag 1

Rejsen starter i Bangkok, Thailand. Indkvartering og velkomst. 

Dag 2

Transfer til Siem Reap i Cambodja. (M)

Dag 3

Besøg tempelkomplekset Angkor Wat tidlig morgen og se solen stå op. Besøg det kendte jungletempel. (M,F,A)

Dag 4

Fridag i Siem Reap. Slap af ved poolen eller gå på opdagelse i byen. (M)

Dag 5

Besøg flydende landsbyer på floden Tonle Sap. Transfer til hovedstaden Phnom Penh. (M,F)

Dag 6

Besøg Silver Pagoda, det smukke Royal Palace, Toul Sleng Folkemordsmuseet og Killing Fields. Om eftermiddagen skal I på sunset cruise og nyde et par drinks. (M,F,A)

Dag 7

Transfer videre til Saigon i Vietnam. (M)

Dag 8

Byrundtur i Saigon. Besøg Genforeningspaladset, Krigsmindemuseet og det lokale marked. (M,F,A)

Dag 9

Besøg Cu Chi-tunnellerne. Transfer med nattog til Nha Trang. (M,F,A)

Dag 10

Ankomst til Nha Trang om morgenen. (M)

Dag 11

Dagstur til vandlandet Vinwonders. Kast jer ud i de vildeste vandrutsjebaner. (M)

Dag 12

Transfer med tog til Hoi An. (M)

Dag 13

Cykeltur til lokale landsbyer, rismarker og kokosplantager. Lær at sejle i de traditionelle kurvebåde og fange krabber med de lokale. (M,F,A)

Dag 14

Fridag til shopping i de mange butikker. Måske tid til at besøge en af byens mange skræddere. (M)

Dag 15

Transfer med fly til Hanoi. Fritid til at opleve byen. (M)

Dag 16

Transfer til smukke Halong Bay. Bådtur med overnatning og besøg ved Surprise Cave. Middag med alt godt fra havet. (M,F,A)

Dag 17

Kajak til Lagoon Cave og en svømmetur ved Titov-stranden. Transfer til Hanoi. (M,F)

Dag 18

Besøg Ho Chi Minh Mausoleum, Ba Dinh Square, One-Pillar Pagoda og Ho Chi Minh house-on-stilts. Senere transfer med fly til Luang Prabang i Laos. (M,F,A)

Dag 19

Besøg Nationalmuseet og Wat Xieng Thong. Tag en svømmetur i Kuang Si-vandfaldene og trek til toppen af Mount Phousi. (M,F,A)

Dag 20

Bådtur på Mekong River til Pak Ou Caves. Besøg en landsby kendt for deres whiskeydestilleri. (M,F)

Dag 21

Transfer til Vang Vieng. (M)

Dag 22

Kajaktur og svømmetur i Blue Lagoon. (M,F,A)

Dag 23

Fridag i Vang Vieng. Nyd poolen eller tag på opdagelse i området. (M)

Dag 24

Zipline i Vang Vieng. Oplev det vildeste sus fra trætoppene. Transfer til Vientiane. (M,F,A)

Dag 25

Besøg Wat Simuong, That Luang Stupa og Patouxai. Transfer med nattog til Bangkok i Thailand. (M,F)

Dag 26

Ankomst til Bangkok. Fridag i Bangkok. (M)

Dag 27

Fridag i Bangkok. Drink på Sky Bar og nyd solnedgang over Bangkoks skyline fra 63. etage. (M)

Dag 28

Rejsen slutter i Bangkok, Thailand. (M)

*Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Måltider er indikeret med M (morgenmad), F (frokost) og A (aftensmad).


Ønsker du at fortsætte din rejse?
Se muligheder under "Kan kombineres" nedenfor



Rundrejse uge 1: Bangkok, Siem Reap, Angkor Wat, Killing Fields og Tonle Sap søen

I ankommer til Bangkok, Thailands hovedstad, hvor I bliver budt velkommen og har dagen fri til at opleve storbyen. Næste dag går turen med bus til Cambodja, hvor I ankommer til den hyggelige by Siem Reap om eftermiddagen. I Siem Reap skal I besøge det storslåede Angkor Wat-tempelkompleks, et 300 km² stort område, der rummer mere end 50 templer. I kommer til at opleve beviset på Khmerrigets storhed med kronen på værket, Angkor Wat. Angkor Wat er verdens største tempelkompleks, som blev opført i det 12. århundrede. Man mener, at det har taget 40 år og ca. 25.000 mænd at opføre templet. I skal opleve et par af de andre templer, bl.a. Angkor Thom, Bayon og Jungletemplet.

Næste dag skal I på tur til en flydende landsby på Tonle Sap-søen. I skal med bus til Cambodjas hovedstad, Phnom Penh. Undervejs får I indtryk af det cambodjanske liv og landskab. Phnom Penh er præget af den franske kolonitid med boulevarder og palæer, der på charmerende vis blander sig med de karakteristiske templer og den moderne byggestil.

I Phnom Penh skal I på rundtur til blandt andet Kongepaladset. I besøger Toul Sleng-museet, og på "The Killing Fields" får I indsigt i Cambodjas barske tid med Pol Pot som leder. Begge steder er barske, men skal opleves for at forstå landets historie. 

Rundrejse uge 2: Saigon, Cu Chi tunnellerne, vandlandet Vinwonders og Hoi An

I rejser til Saigon, også kendt som Ho Chi Minh City, en summende metropol kendt for travle markeder og flot arkitektur fra den franske kolonitid. Dagen starter med en kort introduktion til Vietnam, så I er forberedte på dagens oplevelser. Byrundturen går til det franske kvarter, museet for krigsforbrydelser samt genforeningsbygningen. I skal på marked i Chinatown, hvor I hurtigt mærker den summende stemning og hektik. Dagen efter besøger I de berømte tunneller Cu Chi, som blev brugt som skjulested for Viet Cong under Vietnamkrigen. Tunnelsystemet rummede alt fra hospitalsstuer til ammunitionslagre og er over 250 km lang. Fra Saigon skal I med nattoget nordpå til Nha Trang, der er en lille badeby med palmer og skønne strande. I skal på tur til vandlandet Vinwonders, hvor I har en hel dag til at slå jer løs.

Efter et par dage i Nha Trang går turen videre til Hoi An, en charmerende, gammel by med smalle gader og små, skæve huse malet i gyldne farver. Om aftenen er byen ekstra hyggelig med sine mange farvestrålende lanterner tændt overalt. På cykelturen gennem rismarkerne kommer I helt tæt på det lokale liv. I cykler forbi områder med fiskeri, vandbøfler og små landsbyer. I skal også sejle i en særlig vietnamesisk kurvebåd langs byens flod og lære at fange krabber. Herefter har I fri til at udforske byen eller slappe af på stranden ikke så langt derfra. I Hoi An kan I også få syet tøj, sko eller tasker ved en af byens mange skræddere. 

Rundrejse uge 3: Hanoi, Halong Bay, bådtur, kalkstensklipper og Ho Chi Minh Mausoleum

I flyver videre nordpå til Hanoi, hvor I har eftermiddagen fri til at udforske byen. Næste morgen skal I videre til den berømte Halong-bugt, hvor I skal sejle rundt i det rolige grønne vand fyldt med tusinder af kalkstensklipper, der bryder op gennem vandet. Bugten strækker sig over et område på over 1500km² og er fredet af UNESCO.

I overnatter på en traditionel "junke" og oplever de mange øer, skjulte bugter og grotter. Om aftenen nyder I en middag med alt godt fra havet. Rejsen går tilbage til Hanoi, som er kendt som en af Sydøstasiens smukkeste byer.

Byen er fyldt med arkitektur fra den franske kolonitid, smukke boulevarder, gamle træer, idylliske søer, parker og meget mere. I starter med at udforske det gamle kvarter. Det helt specielle ved denne bydel er, at gaderne er opdelt efter fag; tæppegaden, hattegaden, legetøjsgaden, stenhuggergaden og mange flere.

I besøger Ho Chi Minh Mausoleum, hvor I kan se en glaskiste med Vietnams tidligere kommunistiske leder. I fortsætter turen til de vigtigste steder i Hanoi og spiser aftensmad på en af byens mange hyggelige restauranter.

Rundrejse uge 4: Luang Prabang, Vang Vieng, kajak, zipline, Vientiane og Bangkok

Rejsen fortsætter med fly til Laos, som mange beskriver som det ”oprindelige Asien”. I lander i Luang Prabang, en utrolig smuk by, som er kommet på UNESCO's verdensarvsliste. Byen har fine bygninger fra kolonitiden og er omkranset af bjerge med smukke vandfald. I får et par timers introduktion til Laos og landets historie. I tager på sightseeing rundt i byen og besøger Wat Xieng Tong-templet.

Herefter er der tid til en forfriskende dukkert - og hvor er bedre at gøre det end ved de smukke Kuang Si-vandfald? Vandfaldene er som taget ud fra et maleri, hvor man kan bade og hoppe fra det ene vandhul til det næste. I slutter dagen på toppen af Mount Phousi, hvor I har den smukkeste udsigt ud over byen. Dagen efter skal I sejle på Mekong-floden til de hellige huler, Pak Ou, der er det vigtigste buddhistiske pilgrimsmål i Laos.

Hulerne er fyldt med Buddha-statuer i alle størrelser og er et fascinerende syn. Undervejs oplever I det smukke landskab langs floden. I siger farvel til Luang Prabang og kører til Vang Vieng, en lille by beliggende ved en flod omkranset af kalkstensklipper. Om aftenen er der god stemning i byen, og I møder unge fra hele verden på de lokale barer og caféer. I skal også udfordre jer selv med zipline over trætoppene og på tur til Blue Lagoon.

Rejsen går videre til Vientiane, en af verdens mindste hovedstæder med kun ca. 230.000 indbyggere. I Vientiane besøger I Buddha Park, markeder og templer. I siger farvel til Laos og tager nattoget til Bangkok. Her har I et par fridage i Bangkok til at udforske byen og shoppe. Rejsen afsluttes med en tur på skybar, inden I flyver hjem til Danmark eller videre ud i verden.

Det har været de fedeste fire uger i mit liv, og jeg er blevet dybt forelsket i Asien.
- Natasha Arendt Norden


 

Hvad er inkluderet - Laos, Vietnam, Cambodja & Thailand

  • Indkvartering alle nætter
  • 14 nætter på hotel med pool
  • 10 nætter på hotel
  • 2 nætter i nattog
  • 1 nat i båd i Halong-bugten
  • 27 x morgenmad
  • 14 x frokost
  • 10 x aftensmad
  • Oplev Angkor Wat - verdens største tempelkompleks
  • Entré til Angkor Wat-templerne
  • Besøg Ta Prohm-templet (jungletemplet)
  • Besøg Angkor Thom, Bayon og South gate Angkor Thom
  • Sejltur på Tonle Sap-søen
  • Oplev de flydende landsbyer på Tonle Sap-søen
  • Besøg lokale markeder
  • Ophold i Siem Reap
  • Oplev Killing Fields og Toul Sleng Museum i Phnom Penh 
  • Besøg Silver Pagoda og det smukke Royal Palace
  • Sunset cruise i Phnom Penh med drinks
  • Besøg de underjordiske Chu Chi-tunneller
  • Byrundtur i Saigon
  • Oplev Reunification Palace og War Remnant Museum
  • Besøg det franske kvarter og Ben Thanh marked i Saigon
  • Dagstur til vandlandet Vinwonders i Nha Trang
  • Cykeltur til små landsbyer, grøntsagsmarker og kokosnødplantager
  • Lær at sejle i en traditionel kurvebåd
  • Fang krabber på traditionel vis med de lokale
  • Byrundtur i Hoi An
  • Besøg pagodas, japanske, vietnamesiske, kinesiske huse og traditionelle værksteder 

 

  • Sightseeing i Hanoi
  • Besøg Ho Chi Minh Mausoleum og hus
  • Besøg Tran Quoch og One Pillar Pagoda
  • Gå en tur på den berømte plads Ba Dinh Square
  • Besøg Train Street
  • Ophold i Hanoi
  • Sejltur med overnatning i Halong-bugten
  • Kajaktur og grottebesøg i Halong-bugten
  • Svømmetur ved Titov Beach
  • Bådtur til Lagoon Cave
  • Besøg lokale landsbyer
  • Sightseeing i Luang Prabang
  • Besøg Kuang Si-vandfaldet
  • Besøg Pak Ou-grotten
  • Nyd udsigten fra toppen af Mount Phousi
  • Besøg på et whiskydestilleri i Ban Sang Hai
  • Kajaktur på Nam Song-floden
  • Zipline i Vang Vieng
  • Sejltur på Mekong-floden
  • Svømmetur i Blue Lagoon
  • Sightseeing i Vientiane
  • Besøg Buddha Park, Wat Simuong og That Luang Stupa
  • Drink på Sky Bar i Bangkok
  • Nyd solnedgang over Bangkok fra 63. etage
  • Ophold i Bangkok
  • Indenrigsfly fra Danang til Hanoi
  • Fly fra Hanoi til Luang Prabang
  • Nattog fra Vientiane - Bangkok
  • Tog fra Nha Trang til Danang
  • Bus fra Phnom Penh til Saigon
  • Tog fra Luang Prabang til Vang Vieng 

 


 

Altid inkluderet

  • Alle overnatninger
  • Lufthavnstransfer ved ankomst (hvis du rejser med gruppen)
  • Transport på rejsemål
  • Professionelle lokale guider
  • Lufthavnstransfer ved afrejse (hvis du rejser med gruppen)

 

  • 24-timers nødtelefon
  • Online rejsemøde med din rejsekonsulent
  • 12,5 % rabat på rejseudstyr (Backpackerlife)
  • 15 % rabat på vacciner (Sikkerrejse)

 

  • Rådgivning om bestilling af flybilletter
  • Facebook-gruppe med dine medrejsende
  • Råd og vejledning hvis du rejser på egen hånd
  • Rejsebevis

 

  • Program, pakkeliste og deltagerliste for grupperejsen
  • Donation af 10 træer til trees.org
  • Bidrag til rejsegarantifonden - reg. nr. 1875

 

 


 

Ikke inkluderet

  • Flybillet t/r til Bangkok (flyforslag fremsendes)

 

  • Måltider udover nævnte samt drikkepenge

     

  • Visum og vaccinationer
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikring

 


 *Bemærk: videomaterialet er til inspiration. Ikke alle viste aktiviteter er inkluderet i rejsens pris.

Tider & priser

Se ankomstdato, hjemrejsedato og prisen på din drømmerejse.

Hvornår vil du rejse?
Rejselængde?
Hvor vil du rejse til?
Filtrér efter

Visning:

Godt at vide før rejsen

Fly, transfer & mødested

Fly

Ankomst og afrejse: Suvarnabhumi Internationale Lufthavn (BKK)

Adventuredk sender et uforpligtende forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen.dk, så du kan flyve sammen med din gruppe. Rejsechefen er specialister og behjælpelige, hvis rejseplanen skulle ændre sig undervejs. Det øger din rejsetryghed.

Transfer

Booker du Adventuredk’s forslag til rejseplan, hvor du ankommer med gruppen, er transfer fra og til lufthavn inkluderet. Har du en anden rejseplan, kan du tage en taxi fra lufthavnen til Bangkok, det tager ca. 50 min. Du kan også tilkøbe en lufthavnstransfer igennem Adventuredk.

Mødested

Hotel i Bangkok. Adresse får du før afrejse.

På hjemrejsedagen bor du på hotel i Bangkok. Herfra kan du tage en taxi til lufthavnen, så det passer med din afrejse.

Indkvartering

14 nætter på hotel med pool
10 nætter på hotel
2 nætter i nattog
1 nat i båd i Halong-bugten
Du bor i delt dobbeltværelse eller 4 sengsværelser.

Mad & drikke

Morgenmaden på turen vil variere en del undervejs, men typisk være nogle af disse ting: youghurt, cereal, frugt, æg, stegte ris, juice og te/kaffe. Frokost og aftensmad vil være et mix af lokale og internationale retter. Nogle steder serveret som buffet, andre steder à la carte.

Laos, Vietnam, Cambodia og Thailands køkkener minder om hinanden. Et måltid vil typisk bestå af en suppe til forret, ris og grøntsager med kød til hovedret og frisk frugt til dessert. Der er dog også forskelle, både mellem landene og mellem regioner i de enkelte lande.

Laos: I Laos er sticky rice en stor del af kulturen. Man har ikke været i Laos, hvis ikke man har prøvet det, sammen med Larb (marineret kød) og Tam Mak Hoonmg (grøn papayasalat). Det hele kan skylles ned med den lokale øl, Beer Lao.

Vietnam: De tynde nudler Po, har for længst spredt sig til hele verden, og med god grund. Nudelsuppen er populær som morgenmad, men kan spises hele dagen. Forårsruller i forskellige varianter er også et must - de kan både være friske og stegte. Den franske indflydelse findes i Banh Mi, der er en let baguette med forskellige former for fyld i. På mange gadekøkkener er der Bia Hoi i nærheden - at nyde en let fadøl siddende på en lav plasticstol midt på fortovet, så bliver det ikke mere vietnamesisk.

Cambodia: Ris og fisk kendetegner det cambodianske køkken. Nationalretten er Fish Amok, dampet fisk i bananblade med en krydret kokosnødscurry. Prøv også Yaohon, der er en hot pot med diverse kød og grøntsager i bouillonsovs - den findes også i nabolandene under andre navne.

Thailand: Thailandsk mad er for længst blevet et globalt fænomen, og der er nok ikke noget sted i verden, hvor der ikke findes en thai-restaurant. Men der er stadigvæk noget specielt ved at opleve maden i Thailand. Krydderurter og krydderier bruges i stor stil, ligesom udvalget af frugt og grønt er enormt. Ris og nudler er fundamentet for mange retter, og med let adgang til havet er fisk og skaldyr altid et godt valg. Når man tilsætter en paste og et par saucer, går det hele op i en højere enhed. Der er mange kendte retter, men den klassiske Pad Thai er altid et godt bud. Snyd heller ikke jer selv for et par snacks ved nogen af de mange gadeboder, der findes overalt - det er tit overraskende godt, og prisen meget rimelig.

Vacciner

Se hvilke vaccinationer du skal have på: https://www.sikkerrejse.dk/vaccinationsanbefaling/ Adventuredk har rabataftale med sikkerrejse.dk

Visum

Thailand: 60 dages visum fås ved ankomst. Pas skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse.

Cambodja: 30 dages visum købes ved ankomst (34 USD i kontanter). Medbring 1 pasfoto. Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse.

Vietnam: 45 dages visum fås ved ankomst. Pas skal være gyldigt 1 måned efter hjemrejse.

Laos: 30 dages visum købes ved ankomst (41 USD i kontanter). Medbring 1 pasfoto. Passet skal være gyldigt 6 måneder efter hjemrejse og have 1 blank side

Visumregler kan ændres med kort varsel - det er altid dit ansvar at holde dig orienteret om de gældende indrejseregler. Læs mere her.

Forsikringer

Rejseforsikring og afbestillingsforsikring  

Tjek dine forsikringer inden afrejse. Adventuredk tilbyder en Gouda rejseforsikring samt afbestillingsforsikring for programmet. Har du allerede en rejseforsikring, kan du bruge den, men husk, at dobbelttjekke at din egen rejseforsikring dækker alle aktiviteter på rejsen.

Hvis du rejser videre på egen hånd eller kombinerer flere rejser, skal du tjekke datoerne for forsikringen. Det er vigtig at du kontakter Gouda rejseforsikring for at forlænge din rejseforsikring hvis du er afrejst. Hvis du ikke er afrejst, kan Adventuredk hjælpe dig.

Se Gouda-produktark her: https://www.gouda.dk/privat/betingelser

Pakkeliste

BAGAGE

Kuffert eller rygsæk

Du bestemmer selv, om du vil rejse med rygsæk eller kuffert. Rygsæk kan dog være mere praktisk på denne tur, eller hvis du rejser videre på egen hånd efter din grupperejse. Læs mere om valg af rygsæk her.
Størrelsen på din rygsæk skal være mellem 50-75 liter. Vælger du kuffert, bør du være opmærksom på, at du kan komme til at løfte den steder, hvor den ikke kan rulle. 

Håndbagage

Vi anbefaler, at du tager en mindre rygsæk med som daypack. Denne kan bruges som håndbagage på flyet og udflugter på din rejse. Pak f.eks. et ekstra sæt tøj heri samt en varm trøje eller et tørklæde, da der kan være koldt i flyet. Husk pas, flybilletter og kamera.

 

NEED TO HAVE

Tøj & Sko:

  • T-shirts (ca. 6-8 stk)
  • Langærmede trøjer (ca. 1-2 stk.)
  • Bukser (ca. 1-2 par)
  • Shorts (ca. 2-5 par)
  • Undertøj (ca. 10-15 stk.)
  • Badetøj
  • Regnjakke/regnslag
  • Behageligt fodtøj, eksempelvis 1-2 par træningssko eller sandaler

Du skal pakke samme mængde tøj, du normalt vil bruge på ca. 2 uger. Der er mulighed for at vaske tøj undervejs. Typisk betaler man per kilo eller per vask.
Lad det dyre og hvide tøj blive derhjemme.

Personlig pleje:

  • Toiletsager – eksempelvis tandbørste, tandpasta, shampoo, deodorant, etc.
  • Solcreme – høj faktor
  • Lidt førstehjælp – eksempelvis plaster, diverse håndkøbsmedicin, etc.

Vigtige dokumenter:

  • Pas
  • Valuta
  • Kreditkort

Diverse:

  • Håndklæde (1 stk., gerne strandhåndklæde)
  • Multiadapter
  • Lille hængelås
  • Cargo bag – til din rygsæk under flytransport

NICE TO HAVE

  • Træningstøj
  • Lidt festtøj
  • Klipklappere
  • Pude/nakkestøtte, evt. oppustelig
  • Ørepropper
  • Forlængerledning/stikdåse
  • Drybag – til at holde værdigenstande tørre ved vandaktiviteter
  • Underholdning – bog, blade, musik, lydbog, et spil kort, etc.
  • Kamera

Gode tips:

  • Husk at gemme en kopi af dit pas inden du rejser, evt. i din mail indbakke
  • Medbringer du kamera, så husk oplader samt ekstra memorykort/USB til backup af billeder
  • Mange ting kan også købes på rejsemålet, f.eks. myggespray.

Særligt til denne rejse:

  • 2 pasbilleder til visum (standardmål 3,5 x 4,5 cm)
  • Tøj til at dække skuldre og knæ ved besøg i templerne.

Vil du have mere adventure?

Herunder finder du et udsnit af de valgfrie aktiviteter, der kan købes fra lokale udbydere på rejsen. Priserne er vejledende, og aktiviteterne kan være begrænset af sæson, vejr, udsolgte ture m.m.

  • Hot air ballon i Laos (oktober til juni) fra ca. 120 USD 
  • Ba Na Hill og Golden Bridge fra ca. 65 USD

Disse aktiviteter udbydes ikke af AdventureDK, hvorfor AdventureDK ikke er ansvarlige for leveringen eller gennemførelsen af aktiviteterne.

Specielt for denne rejse

Vi anbefaler ikke denne grupperejse for bevægelseshæmmede. Kontakt os for uddybende information.

Kombinér din rejse med flere rejser

Hvis du ønsker en længere rejse end 2-8 uger med Adventuredk, har vi gjort det let for dig at kombinere flere ture.

Tjek vores rejsekalender og se, hvilke rejser der kan kombineres - kombinationsmulighederne kan ses under hver destination i kalenderen og nederst under "tider og priser" på hver enkelt rejse.

Vælger du at kombinere, sender Adventuredk et forslag til flybillet via vores samarbejdspartner Rejsechefen, så du får mulighed for at flyve direkte videre mellem rejserne.

Hvis der er dage på egen hånd mellem rejserne, står vi altid klar til at hjælpe og rådgive dig i forhold til overnatning, seværdigheder og transport med videre.

Kan du mod forventning ikke finde en kombination som passer dig, er du altid velkommen til at ringe eller skrive til os på info@adventuredk.dk

Log ind på din
rejse

Du har adgang til din rejse profil, når du har booket en rejse hos Adventuredk.
Her finder du praktiske informationer samt din blog.
Du kan logge ind via Facebook, hvis du har anvendt samme e-mail ved booking.

Glemt dit
password

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Se Privatlivs- og Cookiepolitik
Kun nødvendige
Acceptér alle
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

CookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 1 måned

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Chat

__zlcmid - 1 år

Bruges af Zopim chatten til at identificere den besøgende på tværs af sider under en chat-session.

zte# - Slettes når browseren lukkes

Gemmer et Zopim Live Chat ID der genkender en enhed fra besøg til besøg og i løbet af en chat session.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.