Safari
Tag på safari og kom helt tæt på savannens vilde dyr. På vores rejser i Afrika, har du mulighed for at få den fulde safarioplevelse i Kenya, Tanzania eller Botswana. I ét med naturen kører man rundt på de store sletter og spotter efter både løver, elefanter og næsehorn. Om natten sover man i telt og falder i søvn til savannens mange dyrelyde. På Seregentis uendelig sletter i Tanzania eller Masai Mari i Kenya er dyrelivet nærmest uovertruffet, og du har mulighed for at opleve dyrene på helt tæt hold i deres naturlige omgivelser. I kører rundt i safarijeeps med en dygtig guide, som kender området, og ved hvor man skal lede efter dyrene.
I Tanzania finder man også Ngorongoro-krateret, et af verdens helt unikke naturvidundere og uden tvivl et must på listen over safarioplevelser. Krateret er opstået efter en vulkan er sunket sammen, og har formeret sig til et yderst frodigt område med en høj koncentration af dyreliv. Du kan også komme på safari i Botswana. Okavango-deltaet regnes som hele kontinentets mest vildtrige og bedste safaridestination. her kan du opleve dyrelivet fra kano. Det er en helt unik oplevelse at sidde i kanoen og se elefanterne ved flodbredden.